Metoder

faglig fokus

At være noget for andre, at bidrage til andres liv og at have blik for det enkelte menneske. Det er omdrejningspunktet i arbejdet på CBD. Vi arbejder ud fra CBD’s værdigrundlag med fokus på at skabe ”et godt sted at leve” ud fra en mangfoldig vifte af socialpædagogiske tilgange og metoder. Vi vægter især arbejdet i teams og med kontakt-pædagogordning højt. Ligeledes vægter vi tid til, at teamsparring og dokumentation indgår i skemaplanlægningen.

?ADL er en forkortelse for Almindelig Daglig Livsførelse. ADL er en betegnelse for alle de opgaver, der opstår i forbindelse med almindelige, daglige aktiviteter i hjemmet, på arbejdet og i fritiden. ADL-aktiviteter er både de personlige aktiviteter som for eksempel badning, påklædning og toiletbesøg, spise med kniv og gaffel, til mere sammensatte og udadvendte aktiviteter som eksempelvis at brygge en kande kaffe i fælleskøkkenet og hælde kaffen i koppen, indkøb, tøjvask, tømme opvaskemaskine, anvende smartphone og deltage i sociale arrangementer.

Det ligger i menneskets natur at ville dele tanker og følelser med hinanden. Men hvordan kan vi kommunikere, så vi forstår hinanden, når vi har et meget forskelligt udgangspunkt? Mimik, kropssprog, sprogets rytme og melodi er alle vigtige dele af vores kommunikation. Et sansetab kan gøre, at du går glip af mange elementer i den mellemmenneskelige kommunikation. Det kræver en helt særlig indsats.

For at en konflikt kan løses, må der arbejdes med både sag og relation. Ikke alle konflikter er lige følsomme. De forskellige konflikttyper er dog ofte viklet ind i hinanden. Nogle konflikter er ”rene”, og de er endnu ikke ”forurende” af følelser, personificeringer, bebrejdelser osv. De er baseret på uenighed: Hvem skal f.eks. gøre hvad? Andre konflikter handler om interesser og ressourcer. Konkurrencen om ressourcerne. Hvem kan f.eks. få hvad? Personlige værdier kan føre til andre typer af konflikter. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er vigtigt? Hvad kan man og hvad kan man ikke? Personlige konflikter handler om følelser. Ofte skjulte og dybe følelser. Tør jeg stole på ham? Er jeg med i gruppen? Holder hun af mig? Når du kan identificere konflikttypen, er det nemmere at komme frem til en mulig løsning. Hvis ikke du forsøger at finde en løsning, kan konflikten eskalere i forskellige trin, hvilket konflikttrappen illustrerer.

KRAP er en forkortelse for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. KRAP tager udgangspunkt i, at vi alle oplever vores tanker som vores virkelighed, at alle mennesker har ressourcer, og at alle mennesker har et grundlæggende behov for anerkendelse. Derfor lægger KRAP op til, at de professionelle, som arbejder med mennesker, skal fokusere på individets ressourcer fremfor dets svagheder. Tanken er, at man ikke kun skal arbejde ud fra en orientering mod individets ressourcer, men ud fra et systematisk fokus på dem. Igennem systematisk fokusering på individets ressourcer hævdes det, at den enkeltes livskvalitet forbedres. Dette begrundes med, at når der fokuseres på det virksomme, bliver det lettere at få øje på det, der lykkes. KRAP bygger på erfaringsbaserede redskabsmodeller, som den professionelle kan anvende til at arbejde ud fra et anerkendende og ressourcefokuseret menneskesyn.

Neuropædagogisk arbejde er ikke forbeholdt pædagoger, da alle neuropædagogiske tiltag bygger på vurderinger foretaget af et tværfagligt team. Man kan sige, at neuropædagogik er en tværfaglig disciplin, hvor hver enkelt faggruppe har fat i sin egen monofaglige flig. Neuropædagogikken er en fælles referenceramme, men de enkelte tiltag er af monofaglig karakter. Målet med neuropædagogik er at skabe og fremme borgerens kompetencer via helhedsorienteret og handlepræget pædagogik. Forholdet mellem en senhjerneskadet borger og en neuropædagog kan karakteriseres som et asymmetrisk giver/modtagerforhold. Den senhjerneskadede er f.eks. afhængig af hjælp, mens neuropædagogen er den hjælpende. Den optimale neuropædagogiske indsats minimerer asymmetrien ved at give borgeren værdighed og bevirker, at borgeren: Styrker sine funktioner og kompensationsmuligheder Øger sin selvhjulpenhed Øger de sociale kompetencer Får en bedre forståelse for sin egen og andres situation Samtidig skal hverdagen med neuropædagogens hjælp tilrettelægges, så borgeren trækker på sine stærke sider. Kun gennem en grundig afdækning af vanskeligheder, ressourcer og kontekstuelle vilkår hos borgeren kan den neuropædagogiske indsats tilrettelægges optimalt. De er væsentligt at understrege, at neuropædagogik ikke er en fast fremgangsmåde, men en forståelsesramme, som benyttes kreativt og intuitivt. For at kunne arbejde neuropædagogisk må man nødvendigvis have en viden om hjernens opbygning og funktion samt om hjerneskader og deres følgevirkninger.

Vi har alle oplevet komplicerede situationer, hvor vi har behøvet vores nærmeste for at komme videre. En social støtte som denne har tit en rolle som “krykken”, da den hjælper os med at holde os stående. Den forhindrer os også i at falde igen, når vi tager vores næste skridt. At have et godt socialt netværk og opfatte det på den måde vil hjælpe os med at have et godt psykologisk helbred. Det har vist sig at være en beskyttende faktor, når det kommer til at håndtere stressende situationer. Faktisk indebære social støtte mængden, kvaliteten og kendetegnene ved sociale forhold, såvel som hvordan individet opfatter dem. De følgende kendetegn har en indflydelse: En følelse af følelsesmæssig nærhed og intimitet. Baggrunden for støtten: om de er venner, professionelle plejere, familiemedlemmer, sociale eller religiøse organisationer osv. Typen af støtte. Mængden af støtte. Individets opfattelse af støtten. Graden af opfattelse af tilstedeværelsen af tilstrækkelige og passende forhold, der giver os støtte I de fleste tilfælde arbejdes der med baggrund i borgerens manglende sociale færdigheder, men der kan også laves aftale om en særlig indsats omkring hygiejne eller praktiske forhold som f.eks. indkøb mm.

Kan omfatte: Personalets sikkerhed i forbindelse med konfliktsituationer. Ekstraordinær støtte for eksempel i nattetimerne. Arbejdsmiljøhensyn i forbindelse med forflytninger. Mm.

Tegn til tale (også kaldet TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er (i modsætning til i tegnsprog) velkendte og forstås også internationalt af de fleste. Men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Tegn til tale adskiller sig fra kropssprog ved primært at være centreret omkring hænderne og ved at være mere standardiseret og universel. Tegn til tale kan være et hjælpemiddel for mange forskellige mennesker uden talesprog eller med et svært forståeligt talesprog, men det kræver, at der bliver skabt et miljø for det, der indebærer, at det ikke kun er personen uden talesprog, der bruger det.

Fjordbo

Kongevejen 39, 7790 Thyholm

Tlf. 97 87 85 44

e-mail: fjordbo@struer.dk

Centerleder:

Bo Christensen

Tlf: 96848901

e-mail: boc@struer.dk

Dagbeskæftigelsen

Østergade 1, 7790 Thyholm

Tlf. 51 59 29 33

e-mail: fjordbo@struer.dk

Fjordbo

Kongevejen 39

7790 Thyholm

T: 97878544

e-mail: fjordbo@struer.dk

Dagtilbud

Østergade 1

7790 Thyholm

T: 51 59 29 33

e-mail: fjordbo@struer.dk

http://www.struer.dk